MinFremtid er et brugervenligt og pædagogisk værktøj til vejledning om uddannelse og job for unge.
MinFremtid hjælper de unge med at vælge den rigtige uddannelse første gang, så de undgår at falde fra og vælge om. Portalen indeholder masser af faktuel og overskuelig information til at komme videre. Ressourcesvage unge og svage læsere bliver især hjulpet af MinFremtids mange fotos, videoer og visuelle værktøjer.
Spor: Et værktøj, der afklarer og bevidstgør de unge om deres interesser og kompetencer. Spor resulterer i en personlig jobliste og opmuntrer de unge til at udforske deres muligheder. Spor er et internationalt anerkendt program, brugt i dansk vejledning siden 1989 og udviklet løbende.
Selekt EUD: Billedbaseret afklaring af de unges ønsker om erhvervsuddannelse. Selekt hjælper de unge med valg af erhvervsuddannelse og er oplagt, når der skal vælges introduktionskurser og brobygning i folkeskolen. Selekt er desuden særligt velegnet til svage læsere.
Selekt alle job: Billedbaseret afklaring af de unges ønsker om job inden for alle jobområder
Omkring 650 job, beskrevet i letlæst tekst og med masser af fotos. Mange af jobbene er suppleret med videointerviews.
Over 870 uddannelser og 1.700 skoler med alle relevante og nødvendige informationer for at komme videre med et uddannelsesvalg.
U&J-opgaver, opgaver til det obligatoriske emne Uddannelse og job, der understøtter færdigheds- og vidensmål efter 9. klasse. Med lærervejledning, som gør det let at gå til – også for en ny lærer eller vikar.
Undervisningstemaer om aktuelle og vanskelige emner som kulturmødet, iværksætteri og helbred.
Redaktionen gennemgår systematisk alle job-, uddannelses- og skoleoplysninger mindst en gang om året. Desuden overvåger redaktionen lovstof og andre skriftlige kilder og opdaterer løbende siderne med ny information. Alle job-, uddannelses- og skolebeskrivelser indeholder oplysning om seneste opdatering.
MinFremtid kan bruges af alle, der skal vælge fremtidig uddannelse og job:
MinFremtid bruges bl.a. på UU-centre, grundskoler, efterskoler, produktionsskoler og ungdomsuddannelser landet over.
Første gang man skal logge på, skal man oprette sit personlige login. Til det skal man bruge sin institutions (fx skoles eller UU-centers) licensnummer. Få licensnummeret af lærer eller vejleder.
Klik på 'Opret dig som bruger', skriv licensnummeret, klik på 'Opret ny bruger', udfyld felterne og klik på 'Login'.
Man skal kun bruge licensnummeret første gang, man logger på, herefter skal man bruge sit personlige login.
Ring til Schultz på 72 28 28 26, hvis du vil have et godt tilbud på licens til din institution, eller hvis du bare vil have mere at vide. Du kan også sende en mail på kundeservice@schultz.dk – så kontakter vi dig.
Licensen giver adgang til at anvende MinFremtid på licenshavers institution (forstået som en social og geografisk enhed) af alle medarbejdere og elever/vejledningssøgende samt deres forældre.
Abonnementet giver desuden mulighed for, at medarbejdere og elever/vejledningssøgende i sammenhæng med undervisning/forberedelse og vejledning kan benytte licensen hjemmefra. Dette gælder dog kun i forbindelse med vejledning, der er forestået af og hos licenshaver.
Licenshaver må ikke overdrage eller offentliggøre licensnummeret til MinFremtid til personer eller institutioner, der ikke er omfattet af licensen. Offentliggørelse af licensnummer på internettet er dermed ikke tilladt.
Alt indhold og programmel på MinFremtid er omfattet af gældende lov om copyright. Udskrivning fra MinFremtid må kun ske ved hjælp af udskriftsikonet på de enkelte sider og kun til ovennævnte formål. Billeder og skærmdumps fra programmet må således ikke kopieres eller udskrives separat uanset formålet hermed uden skriftlig tilladelse fra Schultz. Undtaget herfra er dokumenter (fx U&J-opgaver), der direkte stilles til rådighed for download, og da kun til de formål og med de begrænsninger, der fremgår af de pågældende sider.
Abonnementsperiode
Abonnementet er gældende for ét år ad gangen og omfatter alle opdateringer af MinFremtid i abonnementsperioden.
Abonnementet fornys automatisk, medmindre det af licenshaver opsiges skriftligt senest én måned inden udløb.
PrisreguleringPrisstigninger ud over reguleringer i henhold til forbrugerprisindekset varsles med mindst to måneder til en abonnementsperiodes udløb.
Support
Der er fri telefon- og mailsupport for licenshavers medarbejdere i Schultz' åbningstid.
MinFremtid er skrevet og redigeret af:
Lars Koefoed
Tina Grau
Foto og video:
Peter Dahlerup
Rolf Plant
Mads Jensen
Program og layout er udarbejdet af:
Anne Marie Nilsson
Steen Bronée
Henrik Kaufmann Sørensen
Falk og Musen
www.webkommunikator.dk
Spor er udviklet af det engelske firma CASCAiD i 1985, og oversat, tilpasset danske forhold og løbende udviklet af Schultz/Studie og Erhverv
MinFremtid er udviklet i samarbejde med vejledere og lærere.
Alle rettigheder til software, tekster og billeder tilhører Schultz.
Brug af MinFremtid.dk må derfor kun finde sted i overensstemmelse med licensbestemmelserne. Det er tilladt at downloade filer til print, når det er udtrykkelig anført, dog udelukkende til det formål, der fremgår af tilladelsen.
Ulovlig brug og kopiering af hele eller dele af MinFremtid vil medføre retsforfølgelse.